Hvis jeg havde fået én krone, hver gang jeg har hørt den sætning blive brugt som svaret på en kvindes vægttabsproblemer, havde jeg nok siddet med en cocktail i hånden på Bali lige nu. 

Og lad os starte med at være helt ærlige:

Ja, et vedvarende energiunderskud er nødvendigt for vægttab.

Kroppen kan ikke tabe fedt, hvis den over tid får mere energi, end den forbruger.

Men…

Det er ikke det samme som, at løsningen for alle kvinder er at spise mindre, tælle kalorier og presse sig selv mere.

For det store spørgsmål er:

Hvorfor er det blevet så svært for dig at skabe et energiunderskud uden konstant sult, cravings, træthed og følelsen af at kæmpe imod din egen krop?

Det er her, jeg synes, vi skal begynde at kigge lidt dybere.

Din krop er ikke en lommeregner

Kroppen er et biologisk system.

Din appetit, energiomsætning, sult og mæthed bliver påvirket af langt mere end det tal, der står på kalorietabellen.

Bl.a. spiller:

• blodsukker og insulin

• appetit- og mæthedshormoner

• skjoldbruskkirtlens funktion og stofskifte

• østrogen og progesteron

• stress og kortisol

• søvn og døgnrytme

• muskelmasse og fysisk aktivitet

• fordøjelse og tarmfunktion

• alder og ændringer i kropssammensætning

sammen om den måde, din krop regulerer energi på.

Og det er netop derfor, jeg ikke arbejder med kvinder ud fra tankegangen:

“Spis mindre. Bevæg dig mere. Tag dig sammen.”

Jeg arbejder med spørgsmålet:

Hvad fortæller din krop os?

For kroppen hvisker længe, før den begynder at råbe.

Når vægttab pludselig ikke føles som det plejede

Mange kvinder fortæller mig:

“Jeg gør præcis det samme som tidligere, men min krop reagerer ikke længere.”

Og det er en vigtig observation.

For mange kvinder oplever omkring 35-40+ ændringer i blandt andet kropssammensætning, muskelmasse, søvn, appetit, stressrespons og de reproduktive hormoner.

Når perimenopausen begynder, kan østrogen og progesteron desuden begynde at svinge mere uforudsigeligt.

Det betyder ikke, at hormoner “slukker” for fedtforbrændingen.

Men hormonelle ændringer kan påvirke blandt andet appetit, søvn, energiniveau, fedtfordeling og hvordan det føles at holde fast i de vaner, der tidligere virkede.

Og det er en vigtig forskel.

For måske har du ikke brug for endnu en kur.

Måske har du brug for en strategi, der passer til den krop, du har nu.

Blodsukkeret er en del af puslespillet

Lad os tage blodsukkeret.

Glukose er et vigtigt brændstof for kroppen. Når du spiser kulhydrater, bliver de nedbrudt til blandt andet glukose, som kommer ud i blodet.

Når blodsukkeret stiger, frigiver bugspytkirtlen insulin.

Insulin hjælper blandt andet kroppens celler med at optage glukose og spiller en central rolle i reguleringen af energiomsætningen.

Det er helt normal fysiologi.

Problemet opstår ikke, fordi insulin findes.

Insulin er ikke skurken.

Det er et livsnødvendigt hormon.

Men hvis du oplever store udsving i blodsukker, meget sult, cravings, energidyk eller tegn på nedsat insulinfølsomhed, kan det være relevant at se på sammensætningen af dine måltider, din søvn, dit aktivitetsniveau, din stressbelastning og din samlede livsstil.

Og hvis der er mistanke om insulinresistens eller anden metabolisk sygdom, er det selvfølgelig noget, der skal vurderes medicinsk.

“Men jeg spiser jo sundt?”

Det hører jeg virkelig ofte.

Og ja – du kan sagtens spise fødevarer, der på papiret er sunde, men som ikke giver dig et særligt mættende måltid.

Lad os tage et eksempel.

Grøn juice + banan + kaffe.

Det lyder sundt.

Men hvis det er din morgenmad, får du primært væske og kulhydrat og meget lidt protein.

For nogle kvinder kan det betyde, at de bliver sultne igen relativt hurtigt.

Og så starter dagen måske med:

“Jeg er egentlig ikke sulten…”

→ så kommer et energidyk
→ så kommer kaffetrang eller cravings
→ så kommer snacken
→ og pludselig føler du, at du mangler viljestyrke.

Det er ikke nødvendigvis mangel på viljestyrke.

Det kan være et måltid, der ganske enkelt ikke mætter særlig godt.

Og det er en vigtig forskel.

Kulhydrater er ikke problemet

Jeg kommer ikke til at fortælle dig, at du aldrig må spise bananer, kartofler, havregryn eller brød.

For sundhed er ikke sort/hvid. Kulhydrater kan sagtens være en del af en sund kost. Det interessante er snarere:

Hvad spiser du dem sammen med?

En banan alene er noget andet end en banan sammen med eksempelvis skyr eller græsk yoghurt, nødder og frø. Et stykke brød alene er noget andet end et måltid med brød, æg, avocado og grøntsager. Det handler ikke om at være bange for kulhydrater. Det handler om at skabe måltider, der giver kroppen det, den har brug for.

Mit PSFF-princip

Et af de principper, jeg bruger meget i mit arbejde, er PSFF:

P – Protein
S – Sundt fedt
F – Fibre
F – Farver fra grøntsager/frugt

Det er ikke en magisk formel. Men det er en enkel måde at bygge mere komplette måltider på. Protein kan bidrage til mæthed og vedligeholdelse af muskelmasse. Fedt er vigtigt for blandt andet cellemembraner og optagelsen af de fedtopløselige vitaminer. Fibre støtter blandt andet fordøjelsen og kan bidrage til mæthed og en mere moderat stigning i blodsukkeret. Og grøntsager, frugt og bær giver fibre, vitaminer, mineraler og andre bioaktive plantestoffer.

Det er den slags fundament, jeg hellere vil lære en kvinde end endnu en restriktiv kostplan.

3 ting jeg ville starte med

1. Gør dine måltider mere komplette

Start med protein. Tilføj derefter en god fedtkilde, fibre og grøntsager/frugt.

Det kan være så simpelt som: Æg + avocado + grøntsager.

Eller: Græsk yoghurt + bær + nødder og frø.

Eller: Kylling/fisk + grøntsager + kartofler eller andre kulhydrater + olivenolie.

Det behøver ikke være fancy.

Det skal kunne fungere på en helt almindelig tirsdag.

2. Stop med at gøre sult til et karakterproblem

Hvis du konstant er sulten, tænker på mad eller har voldsom trang til sødt, er løsningen ikke nødvendigvis at spænde ballerne hårdere.

Det er information.

Se på:

Spiser du nok protein?
Er dine måltider mættende?
Hvordan sover du?
Er du presset?
Hvor meget bevæger du dig?
Spiser du regelmæssigt?
Og hvordan ser din samlede kost ud?

Sult er ikke en personlig svaghed. Det er et biologisk signal.

3. Se på hele systemet

Det er her, min tilgang adskiller sig fra en klassisk vægttabsstrategi.

Jeg vil ikke kun vide, hvad du vejer.

Jeg vil vide:

Hvordan sover du?
Hvordan er din energi?
Hvordan er din appetit?
Hvordan fungerer din fordøjelse?
Hvordan er din menstruationscyklus?
Har du PMS?
Hvordan håndterer du stress?
Hvordan træner du?
Hvordan spiser du?

Og hvis det er relevant, kan laboratorieundersøgelser være en del af billedet. For nogle gange er det først, når vi ser på hele systemet, at brikkerne begynder at falde på plads.

Så nej – jeg siger ikke, at kalorier er ligegyldige

Det ville være useriøst. Energi betyder noget.

Men kroppen er ikke en simpel kaloriebank, hvor alle kalorier automatisk påvirker dig på præcis samme måde. Det, du spiser, påvirker blandt andet appetit, mæthed, blodsukker og hormonelle signaler. Det, du laver resten af dagen, påvirker din energiforbrænding.

Din søvn påvirker appetit og energiniveau.
Din muskelmasse påvirker dit energiforbrug.
Din stressbelastning påvirker din adfærd, søvn og fysiologi.
Og dine hormoner ændrer sig gennem livet.

Det hele hænger sammen.

Det er derfor, jeg ikke tror på én universel vægttabsstrategi til alle kvinder. Jeg tror på at forstå kroppen og bruge den viden til at skabe en strategi, der faktisk kan fungere i dit liv.

Vægttab må gerne være et resultat – ikke hele projektet

Når jeg arbejder med kvinder, er målet ikke bare et lavere tal på badevægten.

Jeg vil have, at du forstår din krop. 

At du bliver bedre til at mærke forskel på sult, cravings, træthed og stress.
At du får et stabilt fundament omkring kost, bevægelse, søvn og restitution.
At du bygger og bevarer muskelmasse.
At du får mere energi.

Og ja – hvis kroppen samtidig slipper noget af det fedt, den har lagret, så er det selvfølgelig en dejlig bonus. 

Du skal ikke lære at spise mindre for evigt.

Du skal lære at forstå, hvad din krop har brug for – og hvorfor. Det er dér, den holistiske tilgang begynder. Og det er præcis det, jeg arbejder med i SundhedsUniverset: at gøre hormoner, stofskifte, kost, træning, søvn og nervesystem mere forståeligt, så du ikke længere skal gætte dig frem.

Din krop er ikke din fjende.

Den prøver faktisk hele tiden at fortælle dig noget. Spørgsmålet er bare, om du lytter, mens den stadig hvisker.