Perimenopause og vægttab: Hvorfor din gamle strategi måske ikke længere virker
Har du oplevet, at din krop pludselig reagerer anderledes på kost og træning?
Måske har du tidligere kunnet tabe dig ved at spise lidt mindre og træne lidt mere.
Men nu sker der noget andet.
Vægten står stille eller bevæger sig langsomt opad. Fedtet fordeler sig anderledes. Du oplever mere fedt omkring maven. Din søvn er blevet dårligere. Du har mere lyst til sødt. Energien svinger, og det føles, som om kroppen ikke længere følger de regler, den gjorde for 10 eller 15 år siden.
Hvis du kan genkende det, kan perimenopausen være en del af forklaringen.
Ikke fordi hormoner er en magisk forklaring på alt.
Men fordi menopausetransitionen er en reel biologisk forandring, hvor det hormonelle system ændrer sig markant.
Hvad sker der egentlig i perimenopausen?
Perimenopause er perioden omkring menopausen, hvor æggestokkenes hormonproduktion begynder at ændre sig. Det mest karakteristiske er ikke nødvendigvis, at hormonerne bare falder stille og roligt. De kan svinge betydeligt. Især østrogen og progesteron ændrer deres mønstre, og det kan begynde flere år før den sidste menstruation.
Det er blandt andet derfor, mange kvinder oplever, at symptomerne kommer og går. Den ene måned kan du føle dig som dig selv. Den næste kan søvn, appetit, humør, cyklus og energi føles helt anderledes.
Forskning beskriver perimenopausen som en periode med betydelige hormonelle udsving og ændringer i blandt andet kropssammensætning og metabolisk sundhed.
Og hvad har det med vægttab at gøre?
Mere end mange kvinder får at vide. Når vi taler om vægt, er det selvfølgelig stadig energibalancen, der er afgørende for, om kropsvægten over tid går op eller ned. Men energibalancen bliver påvirket af langt mere end det antal kalorier, du skriver ind i en app.
Din appetit, din spontane bevægelse, din muskelmasse, din søvn, dit stressniveau, din insulinfølsomhed og din hormonelle situation er blandt de faktorer, der påvirker, hvordan din krop regulerer energi.
Og netop her bliver perimenopausen interessant.
1. Muskelmasse bliver endnu vigtigere
Når vi bliver ældre, bliver det generelt lettere at miste muskelmasse, hvis vi ikke aktivt arbejder for at bevare den. Samtidig kan ændringer i hormon-miljøet omkring menopausen påvirke kropssammensætningen. Det betyder ikke, at dit stofskifte pludselig “går i stykker”.
Men det betyder, at styrketræning og tilstrækkeligt protein bliver endnu vigtigere, hvis målet er at tabe fedt og samtidig bevare mest mulig muskelmasse.
Det er en helt anden strategi end bare at spise mindre og dyrke mere cardio.
2. Søvn er ikke bare restitution
Søvn bliver ofte overset, når kvinder forsøger at tabe sig. Men søvnforstyrrelser er almindelige gennem menopausetransitionen, og dårlig søvn kan påvirke både appetit, energi, insulinregulering og din evne til at være fysisk aktiv.
Hvis du samtidig vågner flere gange om natten på grund af varme, uro eller andre perimenopausale symptomer, kan det blive en ond cirkel:
Dårlig søvn → mindre energi → mindre bevægelse → større appetit og cravings → sværere at holde den kost, du egentlig gerne vil spise.
Det er ikke manglende viljestyrke. Det er fysiologi og adfærd, der hænger sammen.
3. Blodsukker og insulin fortjener opmærksomhed
Insulin er et helt normalt og nødvendigt hormon. Det hjælper blandt andet kroppen med at flytte glukose fra blodet ind i cellerne. Men metabolisk sundhed kan ændre sig gennem midtlivet, og forskning har blandt andet fundet sammenhænge mellem insulinstatus og forskellige menopausale ændringer.
Derfor arbejder jeg ikke med at gøre kulhydrater til fjenden.
Jeg arbejder hellere med kvaliteten og sammensætningen af måltiderne.
Protein. Fibre. Grøntsager. Gode fedtkilder. De rette kulhydrater i en mængde og form, der passer til den enkelte kvinde. Og selvfølgelig plads til, at livet også skal leves.
4. Hvorfor fedtet ofte føles anderledes
Mange kvinder fortæller mig: “Jeg har aldrig haft mave før.”
Det er ikke nødvendigvis bare noget, du bilder dig ind. Menopauseovergangen er forbundet med ændringer i kropssammensætning og fedtfordeling, og forskning peger på ændringer i blandt andet visceral fedtmasse og cardiometaboliske risikofaktorer gennem overgangen.
Det er også vigtigt at skelne mellem almindelig vægtøgning, ændret fedtfordeling, væskeophobning og oppustethed.
De ting kan føles ens, men er ikke det samme fysiologisk. Derfor giver det heller ikke mening at reagere på alle forandringer ved bare at skære flere kalorier væk.
Så hvad ville jeg gøre?
Hvis jeg sad med en kvinde i perimenopause, der gerne ville tabe fedt, ville jeg ikke starte med:
“Spis mindre.”
Jeg ville starte med at forstå hendes situation.
Hvordan ser hendes kost ud?
Hvor meget protein får hun?
Hvordan er hendes muskelmasse og styrketræning?
Hvor meget bevæger hun sig i hverdagen?
Hvordan sover hun?
Hvordan er hendes stressniveau?
Hvordan er hendes menstruationscyklus blevet ændret?
Hvordan er hendes appetit og cravings?
Hvordan fungerer hendes fordøjelse?
Og er der noget i hendes symptombillede, der bør undersøges nærmere hos lægen?
Derefter ville jeg bygge strategien op omkring de områder, hvor hun faktisk har brug for støtte.
For perimenopause kræver ikke nødvendigvis en hårdere diæt.
Den kræver ofte en mere intelligent og individuel strategi.
Jeg har selv stået dér
Det her er ikke kun noget, jeg guider andre kvinder i.
Jeg har selv stået dér. Jeg troede også, at løsningen var at spise mindre, træne mere og tage mig mere sammen.
Men på et tidspunkt måtte jeg erkende, at min krop havde ændret sig.
Da jeg ændrede min strategi og begyndte at arbejde mere med min kost, min styrketræning, min søvn, mit stressniveau, min hverdagsbevægelse og min forståelse af hormoner og metabolisme, ændrede min krop sig også.
Jeg tabte 10 kilo på 7 måneder. Ikke fordi jeg fandt én magisk hormonkur. Men fordi jeg stoppede med kun at se på vægten og begyndte at se på hele systemet. Det er også sådan, jeg arbejder med kvinder i dag. Ikke med idéen om, at hormoner forklarer alt. Men med forståelsen af, at hormoner, metabolisme, søvn, stress, kost, muskelmasse og livsstil hænger sammen.
Din krop er ikke ødelagt. Den er forandret. Og jo bedre du forstår den forandring, jo bedre kan du begynde at arbejde med den i stedet for konstant at kæmpe imod den.
Hvis du vil have min hjælp til at komme i mål med kroppen balance, så book din uforpligtende samtale her.